LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Jensen

Problemer i AGF: Kaptajnen ude resten af året

AGF meddeler i dag, at klubbens anfører formentlig kommer til at misse hele 2021.
Niklas Backman er ude resten af året. Det er den dystre melding, som AGF i dag kom med på deres hjemmeside. Den 32-årige anfører er blevet ramt af en alvorlig knæskade på klubbens træningslejr i sidste uge og efter undersøgelser og scanninger, fik man i dag et nedslående svar.

Til klubbens hjemmeside udtalte Niklas Backman følgende:
- Jeg er fast indstillet på, at jeg skal tilbage på banen, og jeg går ind til det kommende forløb med optimisme og arbejdsomhed. Jeg har før kæmpet mig tilbage fra alvorlige skader, så det her skal jeg nok også komme igennem. Jeg er omgivet af en dygtig fysisk stab i AGF og er i de bedste hænder. Så det er bare et spørgsmål om at klø på, så skal jeg nok komme tilbage.

Klubbens cheftræner, David Nielsen, var også utrolig ked af det på anførerens vegne, men han vil gøre alt for at bakke svenskeren op den hårde periode, der venter:

- Vi føler alle med Backman. Han er en vigtig del af vores trup, og vi er kede af det på hans vegne - det er så uheldigt, som det kan være. Men vi ved også, at Backman er stærk og har en god karakter, så nu handler det for os om at bakke ham så godt op vi kan i hans bestræbelser på at komme tilbage.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder