Søndagens engelske rygter
Juventus vil have Paul Pogba tilbage til spotpris, mens Manchester City er parate til at bruge masser af penge til sommer.
Juventus forbereder at byde på Paul Pogba til sommer, hvor ”Den Gamle Dame” regner med, at Manchester United vil være nødt til at sænke prisen for den franske verdensmester, der har kontraktudløb i sommeren 2022. (Calciomercato)
Manchester City-ledelsen er parate til at bruge knap 1,7 milliard kroner på nye spillere til sommer, hvor Pep Guardiola blandt andet håber på at finde en ny angriber. (Telegraph)
West Ham-manageren David Moyes har løftet sløret for, at Chelsea og Manchester United ikke har kontaktet ”The Hammers” om det engelske stortalent Declan Rice, selvom rygterne har sendt den 22-årige midtbanespiller til begge klubber. (Mail on Sunday)
David Moyes løfter desuden sløret for, at West Ham allerede har budt store summer for nye spillere, men disse bud er endnu ikke blevet accepteret. (Evening Standard)
Den hollandske midtbanespiller Georginio Wijnaldum, som har kontraktudløb til sommer, vil afvise at underskrive en kontraktforlængelse med Liverpool, fordi han drømmer om et skifte til FC Barcelona. (Sunday Mirror)
Aston Villa har taget hul på forhandlingerne med Olympique de Marseille om den franske midtbanespiller Morgan Sanson. (Mail)
Rygterne sender Manchester City-forsvareren Eric Garcia, som har kontraktudløb til sommer, til FC Barcelona. Det 20-årige forsvarstalents skifte til Barcelona bliver dog efter al sandsynlighed ikke til noget i januar, fordi præsidentvalget i Barca er blevet udskudt fra januar til marts. (Manchester Evening News)
Bournemouth kan være parate til at tilbyde Jack Wilshere, som har holdt formen ved lige i Championship-klubben, siden han forlod West Ham, en kontrakt. (Talksport)
Leeds United og Bournemouth er interesserede i Swansea City-midtbanespilleren Yan Dhanda. (Mail)
Talrige Premier League-klubber holder et vågent øje med Benficas stortalent Ronaldo Camara, fordi den 18-årige portugiser har nægtet at underskrive en kontraktforlængelse med Benfica, hvorfor han kan forlade klubben kvit og frit til sommer. (Mail)
Southampton-manageren Ralph Hasenhüttl har slået fast, at klubben fra den engelske sydkyst ikke vil gamle med spillernes løn. Southampton har taget hul på kontraktforhandlingerne med angriberen Danny Ings og venstrebacken Ryan Bertrand. (Mail on Sunday)
West Bromwich Albion har taget hul på forhandlingerne med Celta Vigo, hvor Premier League-klubben er interesseret i at leje midtbanespilleren Okay Yokuslu. ”The Baggies” går efter at hente tre nye spillere til klubber i løbet af januar-transfervinduet. (Mail on Sunday)