Fodbold nyheder

Costa vil retur til Premier League

Af Henrik Varbøl Andersen

Han fik for nylig sin kontrakt ophævet med Atletico Madrid, og nu drømmer han om comeback i den bedste engelske række.

Article image
Ritzau-Scanpix

Marseille vil gerne have Diego Costa, men ifølge La Provence har franskmændene nu opgivet denne drøm, da Costa selv er mere tændt på en retur til Premier League ifølge Teamtalk. I slutningen af december fik den 32-årige angriber sin kontrakt ophævet i Atletico Madrid, og han er derfor fri til at skifte.

Ifølge journalisten Fabrizio Romano så vil spanieren ønske, at han kan komme tilbage og terrorisere banerne i England igen:

- Han håber at modtage tilbud fra Premier League. For nuværende er der ikke noget konkret fra Wolves, og der er en masse rygter men ikke noget sikkert. Men det er helt sikkert, at Diego venter på et opkald fra Premier League. Han ville elske at komme tilbage, da han elsker atmosfæren i ligaen, fortalte journalisten til Sky Sports.

På rygteplan har både Arsenal, Tottenham og som nævnt Wolverhampton været nævnt som mulige destinationer for Costa. Han er bedst kendt for sine præstationer for Chelsea i Premier League.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik