Braithwaite har tæt forhold til bestemt Barca-træner
Der er en bestemt træner, som den danske angriber har et særligt forhold til.
Martin Braitwaite har knyttet et tæt bånd til den svenske assistenttræner Henke Larsson. Larsson er en del af trænerteamet hos førsteholdet i Barcelona, og det er den spanske avis Sport, som skriver, at de to skandinaver har et godt forhold til hinanden.
Avisen skriver, at Henke Larsson kan se meget af sig selv i danskeren, og situationen for Braithwaite minder meget om den situation, som svenskeren selv stod i, da han skiftede til Barcelona i sin aktive karriere. Derfor arbejder den 49-årige assistent meget med at give Braithwaite gode råd og tips – både på og udenfor kridtstregerne.
Det ses ofte på træningsbanen, hvor de to skandinaver ofte ses stå og udveksle ord.
Både Larsson og resten af Barca-staben skulle angiveligt også være imponeret over Braithwaites professionalisme. Han er ambitiøs om sin selvtræning og egen coach, og han er indstillet på at vinde tillid ved at arbejde hårdt. Nøjagtig ligesom Henke Larsson gjorde det i sin karriere.
Braithwaites hårde arbejde er også noget, som er blevet bemærket hos resten af spillertruppen i Barcelona. Det mener den spanske journalist Juan Jimenez.
- Han arbejdere hårdere end nogen anden på holdet og kompenserer for sine manglende kvaliteter ved at arbejde hårdt. Alle hans holdkammerater værdsætter også hans hårde indsats, siger han til bold.dk.
Braithwaite har spillet 18 kampe i denne sæson, hvor det er blevet til fem scoringer.