Christian Kern Hansen

Milan i kapløb med tysk topklub om Strasbourg-stoppertalent

Ifølge Max Bielefeld fra tyske Sky, er Milan ikke alene om deres interesse i den blot 20-årige franske stopper Mohamed Simakan. Også den tyske topklub RB Leipzig har følerne ude efter den talentfulde stopper.
Selvom Mohamed Simakan ikke er mere end 20 år gammel, kan han allerede glæde sig over 37 optrædener i den bedste franske liga Ligue 1 for Strasbourg. Simakan har været fast mand i den franske klub i hele indeværende sæson, og de gode præstationer på grønsværen i det nordfranske har vakt interesse blandt topklubber i europæisk fodbold. AC Milan og RB Leipzig er ifølge tyske Sky´s reporter Max Bielefeld begge interesseret i den unge franske midterforsvarer, og begge klubber har en mulighed for at hente spilleren ind på en kontrakt.

Bielefeld skriver på sin Twitter-profil, at ifølge Sky-kilder, er Leipzig og Milan stadig med i løbet om Simakan, og at der blot er en forskel i kontraktplanlægningen der adskiller de to topklubber. Milan ønsker ifølge Bielefeld at hente Simakan ind på en kontrakt med det samme, mens Leipzig først vil lande en aftale med franskmanden til sommer, og dermed lade Simakan fortsætte sæsonen ud i Ligue 1-klubben Strasbourg.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER