AGF: Turen går til Skagen
Superligaens nummer tre har vinteropstarten på plads.
Mens FC København tager turen til udlandet, forbereder AGF sig i cheftræner David Nielsens tidligere hjemby Skagen. Her drager Superliga-holdet op i næste uge på en mindre træningslejr forud for de kommende kampe i ligaen.
AGF har på deres hjemmeside samtidig præsenteret tre testmodstandere. Den første bliver mod Viborg FF den 15. januar hjemme i Århus, mens der bagefter venter to yderligere kampe mod Superligaens tophold FC Midtjylland og Brøndby IF. AGF satser på endnu en testkamp inden premieren på foråret.
Onsdag starter de deres træning, hvor spillerne ifølge hjemmesiden begynder med de nærmest obligatoriske test, og en omgang individuel træning før spillerne har første holdtræning torsdag.
AGF påbegynder foråret ude mod Vejle den 2. februar.