Fodbold nyheder

Pirlo hinter til interesse i Chelsea-angriber

Af Troels Drasbech

Den italienske træner vil styrke angrebet i Juventus.

Article image
Ritzau-Scanpix

Juventus-træner Andreas Pirlo er interesseret i at styrke sit angreb yderligere til januar, hvis muligheden opstår. En af mulighederne er ifølge Daily Mail Oliver Giroud fra Chelsea, som stadigvæk er garant for mål.

Det har den 34-årige angriber især bevist i den seneste tid, hvor franskmanden har scoret otte mål i sine otte seneste kampe for Chelsea. Alligevel er han ikke forrest i køen til spilletid, hvilket kan motivere ham til at søge nye udfordringer i januar-vinduet.

Pirlo har i et interview med DAZN snakket positivt om den franske angriber og dermed igangsat rygter om et muligt skifte. Det foregik i går, efter Juventus besejrede Udinese i ligaen med 4-1.

- Han vil være nyttig! Vinduet åbner i morgen, og vi har allerede diskuteret med klubben om vores ambitioner og muligheder på transfermarkedet. Måske en angriber, som kan rotere med vores andre angribere, udtalte Pirlo til DAZN ifølge Daily Mail.

Det virker til en oprigtig interesse fra Pirlos side, men konkurrencen i Juventus vil blive mindst lige så hård for Giroud, hvor konkurrenterne hedder Cristiano Ronaldo, Alvaro Morata og Paulo Dybala.

Mere om Olivier Giroud

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik