Fodbold nyheder

Vil 2021 blive det store rekordår for Ronaldo?

Af Magnus Kisbye

Portugiseren kan slå store rekorder kan slås i 2021…

Article image

I anledning af at 2020 lakker med enden, har britiske BBC Sport lavet en liste af rekorder, Cristiano Ronaldo kan slå i det nye år. Nogle af rekorderne, der står for fald, ligger på den helt store hylde.

Den iranske legende Ali Daei er den mest scorende spiller i landsholdsfodbold med 109 mål mellem 1993 og 2006. Portugals spydspids Cristiano Ronaldo har kun brug for syv mål for at tangere verdensrekorden. Angriberen har mindst 11 betydende kampe i 2021 - plus venskabskampe - for at bryde verdensrekorden.

Desuden kan han også nå at blive alle tiders EM-topscorer. Hvis han scorer et mål vil han have rekorden alene. I skrivende stund deler han 1.-pladsen med franskmanden Michel Platini med ni mål. Desuden vil han blive den første spiller, der når fem EM-slutrunder.

Med to assists ved det forestående EM vil han ligeledes overtage rekorden for flest målgivende afleveringer i turneringens historie. Portugiseren kan tage rekorden for flest EM-finaler, såfremt at hans land når finalen på Wembley.

Hvis Ronaldo fører Juventus til Champions League-trofæet, vil han ligeledes have rekorden for flest europæiske titler med seks. Dette vil også gøre ham til den anden spiller, der vinder den største europæiske turnering med tre forskellige hold. Den første er Clerence Seedorf. Sidst men ikke mindst kan han også blive den første person til at vinde Golden Boot i Italien, Spanien og England, hvis han kan slutte som topscorer i Serie A.

Mere om Cristiano Ronaldo

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik