Manchester C - Burnley

England: Premier League
Manchester C R. Mahrez (6), R. Mahrez (22), B. Mendy (41), F. Torres (67), R. Mahrez (69)
Etihad StadiumFuld tid5-0
Burnley
LineupReferat

Mahrez lavede hattrick i City-legestue mod Burnley

Af Niels Nedergaard

Der var legestue fra start til slut, da Manchester City hjemme på Etihad udraderede Burnley med hele 5-0 i et opgør, hvor Riyad Mahrez var ustyrlig og lavede hattrick

Article image
Ritzau-Scanpix

Pep Guardiolas tropper kom tilbage på sporet efter sidste uges nederlag til Tottenham, da holdet udspillede Burnley.

City kom ud som lyn og torden, og allerede efter seks minutters spil gjorde Riyad Mahrez det til 1-0 for hjemmeholdet, da han blev spillet fri af Kevin de Bruyne, og så lagde Mahrez sikkert bolden i nettet.

En drømmestart for Pep Guardiola og co. mens det til gengæld var en mareridtsstart for Burnley, der indtil videre i denne sæson blot har skrabet fem point sammen.

Efter 22 minutter udbyggede City føringen til 2-0, da Riyad Mahrez igen var på spil. Denne gang med lidt af en genialitet, hvor han på egen hånd satte et par af gæsternes spillere og lagde bolden over i det ene hjørne via stolpen. Herfra var vejen tilbage i opgøret meget lang fra Burnley. City dominerede overalt på banen, og det var sjældent, at gæsterne i første halvleg var oppe i modstanderens felt.

Kort før pausen blev det også 3-0 til Manchester City, da Kevin de Bruyne lagde en sukkerbold ind i feltet til en fremstormende Benjamin Mendy, der flot satte bolden i nettet og udbyggede hjemmeholdets føring. Dette var også stillingen, da de to hold gik til pause.

I anden halvleg var billedet fuldstændig det samme som før pausen. City udspillede et tamt Burnley-mandskab. Og efter lidt over en times spil gjorde Ferran Torres det til 4-0 efter et flot angreb af hjemmeholdet, hvor gæsterne blev spillet fuldstændigt tynde.

Og få minutter senere var Burnley igen sat skakmat, da indskiftede Phil Foden fandt en helt fri Riyad Mahrez, og så fuldendte han sit hattrick. 5-0 til Manchester City, hvilket ikke var et mål for lidt. En sand magtdemonstration af hjemmeholdet.

Det kunne også være blevet 6-0 til Manchester City, da Burnleys målmand, Peacock-Ferra, var uheldig at fumle bolden i eget net. Heldigvis for keeperen var Gabriel Jesus offside i sekvensen inden, og derfor blev målet annulleret efter et gennemtjek i VAR.

Mere skete der ikke i kampen, og dermed tog Manchester City en stensikker sejr på hele 5-0 i en kamp, hvor Riyad Mahrez var den helt store oplevelse med sit hattrick.

Manchester C
(4-2-3-1)
31Ederson
2Kyle Walker
5John Stones
3Rúben Dias ↩70
22Benjamin Mendy
16Rodri Hernández ↩46
8İlkay Gündoğan
26Riyad Mahrez
17Kevin De Bruyne (C)
21Ferrán Torres ↩67
9Gabriel Jesus
Bænk
13Zack Steffen
7Raheem Sterling
27João Cancelo
50Eric García ↪70
20Bernardo Silva
25Fernandinho ↪46
47Philip Foden ↪67
Burnley
(4-4-1-1)
15Bailey Peacock-Farrell
2Matthew Lowton
5James Tarkowski
6Ben Mee (C)
3Charlie Taylor
19Jay Rodriguez
18Ashley Westwood
41Josh Benson
10Ashley Barnes ↩82
11Dwight McNeil
9Chris Wood ↩67
Bænk
25Will Norris
27Matěj Vydra ↪82
23Erik Pieters ↪67
28Kevin Long
34Jimmy Dunne
7Johann Guðmunds­son
44Mace Lewin Goodridge

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik