Europa: Champions League
FT
0 - 2
(0 - 1)
Inter
Real Madrid
A. Vidal (33), A. Hakimi (59)
E. Hazard (7)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Inter - Real Madrid

Indkast.dk kigger frem mod denne rundes helt store kamp i Champions League mellem Inter Milan og Real Madrid.
Kommentar:
To hold, der har underpræsteret i denne sæsons Champions League, møder hinanden onsdag aften. Begge hold er desperate efter en sejr, og har brug for tre point, for at holde fast i drømmen om at gå videre fra gruppespillet.

Inter har skuffet fælt indtil videre i turneringen. To point efter tre kampe er det blevet til, og Milano-holdet er tvunget til en sejr, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at avancere fra gruppespillet. Seneste kamp mod Real Madrid var en tæt affære, hvor de spanske mestre til allersidst snuppede alle tre point fra italienerne. Der vil komme chancer mod et skadesplaget Real Madrid-hold. Inter har profilerne, der kan afgøre kampen på egen hånd, og rammer de den rigtige dag, får Los Blancos' forsvar rigeligt at se til.

Det er et meget skadesramt Real Madrid-mandskab, der drager til Milano for at spille mod Inter. Store profiler som Sergio Ramos og Karim Benzema kommer ikke i kamp for Madrid-holdet. Holdets resultater har været meget svingende i denne sæson, specielt i Champions League, hvor de kun har skrabet fire point sammen i tre kampe. Presset på træner Zinedine Zidane vokser i Spanien, og skulle Real Madrid misse avancement i den turnering, de har domineret de sidste år, er der stor chance for, at Zidane ryger på porten. Onsdagens kamp er derfor enromt vigtig for både Zidane og hans tropper, for at komme et skridt nærmere ottendedelsfinalerne i Champions League. Eden Hazard er endelig både skades- og corona-fri, og skal sammen med Martin Ødegaard forsøge at åbne Inters defensiv.

Karantæner og skader:
Inter Milan:
Marcelo Brozovic (Sygdom), Aleksandar Kolarov (Sygdom) Daniele Padelli (Skade) og Matias Vecino (Knæskade)

Real Madrid:
Karim Benzema (Muskelskade), Casemiro(Sygdom), Luka Jovic (Sygdom), Eder Militao (Skade), Alvaro Odriozola (Lægmuskelskade), Sergio Ramos (Lårskade) og Federico Valverde (Skinnebenskade)

Bud på kampens profil:
Romelu Lukaku har fortsat sin form fra sidste sæson, hvor angriberen bliver ved med at banke mål ind. Ni mål i lige så mange kampe taler sit tydelige sprog. Den bomstærke belgier er enormt vigtig for Inter, hvor han både bruges som opspilsstation og som target man i feltet, og lykkes med begge dele. Med Sergio Ramos ude af billedet, skal Real Madrid tænke ud af boksen for at finde en løsning på at tæmme Lukaku.

Bud på kampens resultat:
Begge hold skal over stepperne for at jagte en sejr. Det bliver en kamp med højt tempo, men også med det i baghovedet, at et nederlag, specielt for Inter, vil gøre avancement i turneringen umådelig svært. Real Madrids mange skader vil dog blive en faktor, som Inter vil prøve at udnytte og komme til at lykkes med. Kampen ender 3-2 til Inter.

Kampen spilles på onsdag d. 25/11 klokken 21:00 på Stadio Giuseppe Meazza og kan ses på enten TV3 MAX eller Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER