LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Gerrard vs Scholes vs Lampard: Hvem var bedst?

Nogle fodbold-debatter vil aldrig uddø, og diskussionen, om hvem der var Englands bedste midtbanespiller, er en af dem.
I store dele af 00’erne og 10’erne havde Liverpool, Manchester United og Chelsea hver sin engelske midtbanestyrmand i form af henholdsvis Steven Gerrard, Paul Scholes og Frank Lampard. Lige siden har der været en heftig debat om, hvilken af de tre som egentlig var bedst.

Debatten lever stadig, og derfor har GiveMeSport samlet svarene fra 19 forskellige fodboldstjerner, både tidligere og nuværende, når de har svaret på, hvem de synes, der var bedst.

Det har resulteret i, at Steven Gerrard fik ti stemmer, mens Paul Scholes fik ni stemmer. Chelsea-legenden Frank Lampard fik således ingen stemmer, og det selvom tidligere holdkammerater som Deco og Mark Noble er blandt respondenterne.

Stemmerne fordeler sig således:

Cesc Fabregas: Gerrard
- Fysisk var han den sværeste modspiller at håndtere. Han var en boks-til-boks-spiller, og han kunne være på både din venstre og højre side, og han kunne skyde udefra. Han var bare en maskine, BBC’s Match of the Days podcast.
Mark Noble: Gerrard
- Tro mig, når jeg siger, at man ikke kan forestille sig, hvor god han var, hvis ikke man har spillet mod ham. Han var den komplette fodboldspiller, Twitter
Michael Owen: Gerrard
Robbie Savage: Gerrard
Kaka: Gerrard
Wilfried Zaha: Gerrard
- Jeg vil sige Gerrard. Da jeg trænede med England, var der ingen, der kunne ramme bolden med sådan en kraft som ham. Hvis jeg skulle ramme den så hårdt som ham, skulle jeg have tilløb fra midterlinjen af, 90min.com
Ruben Loftus-Cheek: Gerrard
Chris Sutton: Gerrard
Bryan Robson: Gerrard
Jamie Carragher: Gerrard

Paul Ince: Scholes
Deco: Scholes
- Jeg synes Paul Scholes var den bedste engelske midtbanespiller. Han var atypisk i forhold til alle de andre midtbane-landsmænd, og han var en af verdens allerbedste spillere, Bleacher Report.
Kieron Dyer: Scholes
Gary Neville: Scholes
Thierry Henry: Scholes
- Han var bare hele tiden et skridt foran. Han bandt Manchester United sammen. Hver gang vi mødte dem, forsøgte vi at finde en måde, så vi kunne stoppe ham, Monday Night Football.
Rio Ferdinand: Scholes
Wayne Rooney: Scholes
- Han er den bedste jeg nogensinde har spillet både med og mod. Han er ikke ret stor, men det er så svært at få bolden fra ham, Keys and Gray Show
Toni Kroos: Scholes
Bruno Fernandes: Scholes

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder