Newcastle og Bologna i stor forløsning: Kan selv Tottenham gøre det?
2025 har budt på et bemærkelsesværdigt gennembrud for to traditionsklubber i europæisk fodbold, der har afsluttet lange perioder uden trofæer:
- Bologna vandt den italienske pokalturnering og satte dermed en stopper for hele 51 år uden et trofæ. Dengang tilbage i 1974 vandt Bologna også Coppa Italia efter finalesejr over AC Milan.
- Newcastle vandt Carabao Cup'en i England efter finalesejr over Liverpool. Det var første trofæ siden sejren i den større FA Cup i 1955 - altså en tørke på 70 år!
Nu kan Tottenham blive den næste klub til at bryde sin lange ventetid, når de møder Manchester United i Europa League-finalen den 21. maj 2025.
Spurs har ikke vundet et trofæ siden 2008, hvor de slog Chelsea i Ligacup-finalen - deres seneste europæiske titel kom helt tilbage i 1984, da de løftede UEFA Cup'en.
Tottenham har ellers i de senere år oplevet store skuffelser i både Premier League og Champions League. Leicester løb med mesterskabet i 2016 - og Liverpool var for stor en mundfuld i CL-finalen i 2019.
En sejr i Bilbao vil ikke kun markere afslutningen på 17 års trofætørke - men også give klubben adgang til næste sæsons Champions League og UEFA Super Cup.
Med Bologna og Newcastle som forbilleder, står Tottenham nu over for en chance for at genrejse sig som en storklub på den internationale scene: