Fodbold nyheder

Edu har identificeret endnu én Martinelli

Af Nicolai Christensen

Arsenal hentede i sommeren 2019 Gabriel Martinelli i Brasilien, og nu skulle klubbens sportsdirektør, Edu, have fundet endnu en ung brasilianer, som klubben skulle være klar til at give en chance.

Article image
Ritzau-Scanpix

David Luiz, Gabriel, Willian og Gabriel Martinelli er alle brasilianere, som i øjeblikket er på kontrakt i Arsenal, og tidligere har spillere som Gilberto Silva og Edu gjort det godt i London-klubben. Historien om brasilianere i Arsenal er altså ganske fin i nyere tid, og specielt indkøbet af Martinelli for lidt over et år siden har gjort mange Arsenal-fans håbefulde for brasilianerens fremtid i klubben.

Ifølge Daily Mail skulle Arsenal og helt præcist Edu, der er en del af ledelsen i Arsenal, være meget interesserede i at bringe endnu en ung brasilianer ind. Sao Paulo-angriberen Brenner har scoret 17 mål i sine seneste 27 kampe for Sao Paulo og med en kontrakt, der udløber i 2022 begynder flere klubber at melde deres interesse i den 20-årige-angriber.

Det der derudover skulle tale for en handel er, at Brenner ligesom Martinelli har et italiensk pas, og derfor ikke behøver at skulle få en godkendt arbejdstilladelse. Brenner har en frikøbs-klausul i sin kontrakt på omkring 373 mio. kr., men grundet covid-19-pandemien skulle den brasilianske klub være klar til at acceptere en pris på omkring halvdelen af frikøbsklausulen.

”The Gunners” har haft problemer med at kreere chancer og score mål i den nuværende Premier League-sæson, så en ny angriber i stedet for franske Alexandre Lacazette kunne være en mulighed.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik