LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Kern Hansen

Kroos om ex-klub: Bayern er det bedste hold i verden lige nu

Toni Kroos har stor respekt for sin tidligere arbejdsgiver i det sydtyske Bayern München, og mener, at hans nuværende klub Real Madrid ikke længere er verdens bedste klubhold.
Det tekniske boldgeni Toni Kroos spillede fire sæsoner i den tyske storklub Bayern München, og nåede blandt andet at vinde Champions League med sydtyskerne. Nøjagtig som den tyske gigant tidligere på året gjorde, da man besejrede franske PSG.

Toni Kroos siger i et interviet med Spanske Marca, at Real Madrid for få år siden var det bedste hold i verden, men den status kan Madrid-klubben ifølge midtbanespilleren Toni Kroos ikke længere prale af. Bayern er de bedste lige nu, og har været det de seneste måneder.

- Der er ingen tvivl om, at Bayern har været det bedste hold i verden de seneste måneder. Real var (det bedste hold i verden,red.) for få år siden, men nu er det Bayern. Når du kigger på hvordan de har spillet på det seneste, har de vundet så mange kampe med minimum fire mål, indledte Kroos til Marca, og sagde også følgende til den spanske avis.

- Lige nu, er Bayern bedre end Real. De vandt Champions League, og for mig, er enhver som vinder det, det bedste hold i verden, fordi det er den sværeste turnering at vinde.

Toni Kroos nåede at spille 205 kampe for Bayerns førstehold, og brillierede med 49 assists og 24 mål i hans fire sæsoner i det sydtyske.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder