Medie: Byttehandel kan sende Eriksen til storklub
Ifølge La Gazzetta dello Sport kan Christian Eriksen være på vej til Paris Saint-Germain i en byttehandel, der sender Leandro Paredes til Milano.
En ny dag, et nyt rygte om Christian Eriksen, som synes færdig i Inter. I dag skriver det italienske medie La Gazzetta dello Sport, at danskeren kan blive en del af en byttehandel med Paris Saint-Germain.
Inter og Antonio Conte vil gerne hente Leandro Paredes hos Paris Saint-Germain og for at få ham, vil de sende Christian Eriksen den anden vej i en byttehandel. Det er en aftale, der meget vel kan blive aktuelt.
Som vi tidligere har skrevet på Indkast.dk, erkender Christian Eriksen, at hans skifte til Inter ikke har været som ønsket, og han vil se på, hvad der sker i det kommende transfervindue. Leandro Paredes har i en længere periode været rygtet til Inter, og derfor ligner det en realistisk byttehandel.
Det store spørgsmål er så, hvorvidt Paris Saint-Germain vil hente Christian Eriksen, og om danskeren har nogen interesse i at skifte til den franske liga. Eriksen har kontrakt med Inter frem til 2024.