LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Jønsson og Damsgaard mulige debutanter for Danmark

Jens Jønsson fra Cadiz CF og Mikkel Damsgaard fra Sampdoria var de to overraskelser, da Kasper Hjulmand udtog det danske landshold til de kommende kampe i Nations League.
Kasper Hjulmand skulle i dag sætte navne på de spillere, der skal repræsentere landsholdet i de tre sidste landskampe i 2020, og her var der to overraskelser i blandt, da han udtog Jens Jønsson fra Cadiz CF og Mikkel Damsgaard fra Sampdoria.

Jens Jønsson skiftede før denne sæson til Cadiz CF i La Liga, hvor han har imponeret stort og spillet samtlige otte kampe i La Liga. Mikkel Damsgaard har ligeledes skiftet klub op til denne sæson, hvor han skiftede fra FC Nordsjælland til Sampdoria i Serie A.

Her er det indtil videre blevet til fem kampe, og Damsgaard står noteret for et enkelt mål og assist i den italienske Liga. Både Damsgaard og Jønsson har tidligere spillet flere U-landskampe for Danmark, og nu får de mulighed for at få debut på det danske A-landshold, når Danmark møder Sverige i en venskabskamp, og Island og Belgien i Nations League.

Nedenfor ses den fulde trup til kampene mod Sverige, Island og Belgien:

Kasper Schmeichel, Leicester
Jonas Lössl, Everton
Frederik Rønnow, Schalke 04
Robert Skov, TSG Hoffenheim
Andreas Christensen, Chelsea
Jannik Vestergaard, Southampton
Simon Kjær, AC Milan
Mathias Zanka Jørgensen, FC København
Daniel Wass, Valencia
Joakim Mæhle, Genk
Henrik Dalsgaard, Brentford

Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Jens Jønsson, Cadiz CF
Thomas Delaney, Dortmund
Mathias Jensen, Brentford
Christian Eriksen, Inter
Anders Christiansen, Malmö FF

Mikkel Damsgaard, Sampdoria
Martin Braithwaite, FC Barcelona
Kasper Dolberg, Nice
Jonas Wind, FC København
Pione Sisto, FC Midtjylland
Yussuf Poulsen, RB Leipzig

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder