Fodbold nyheder

Medie:
Manchester United-spiller på vej til Sheffield

Af Raymund Nelausen

Sheffield United vil hente Manchester Uniteds Marcos Rojo til klubben på en lejeaftale.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der var store forhåbninger til Marcos Rojo, da han i 2014 blev hentet til Manchester United fra Sporting Lissabon. Han har dog aldrig formået at bide sig fast i startopstillingen i en længere periode, hvor han blandt andet i de sidste tre sæsoner kun står noteret for 17 Premier League-kampe.

I sidste sæson blev han endda udlejet til Estudiantes i Argentina, men heller ikke her, havde Rojo succes, da han blev ramt af skader. Nu er han tilbage i United, men kan være på vej videre til en anden United-klub.

Ifølge The Sun har Sheffield United forhørt sig hos Manchester-klubben om en mulig aftale vedrørende Marcos Rojo. Det skulle angiveligt være en lejeaftale, der starter i januar. Sheffield United vil have forstærket sin bagkæde, og de ser Rojo som den ideelle løsning.

Marcos Rojos kontrakt med Manchester United udløber til næste sommer, og derfor kan han i januar frit forhandle med andre klubber. Han kan derfor gøre sine forhandlingsmuligheder bedre, hvis han får spilletid i benene, inden hans kontrakt udløber, og det kan altså blive hos Sheffield United.

Marcos Rojo har i alt spillet 122 kampe for Manchester United i alle turneringer, hvor det er blevet til to mål og fire assist.

Mere om Marcos Rojo

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik