LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
MCH Arena
FT
0 - 4
(0 - 3)
FC Midtjylland
Atalanta
D. Zapata (26), A. Gómez (36), L. Muriel (42), A. Miranchuk (89)
Asbjørn Steffensen

FC Midtjylland-anfører før Champions League-brag: Vi tror på det

Anfører i FC Midtjylland, Erik Sviathenko, tror på, at ulvene fra Herning kan være med på det højeste niveau.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse.

Sådan lyder det indledningsvis fra FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko på dagens pressemøde forud for aftenens Champions League-brag i Herning mod Atalanta. De midtjyske mestre træder i aften for første gang ind på den helt store europæiske scene, når de spiller deres første kamp i den ekslusive turnering nogensinde. Modstanderne hedder som nævnt Atalanta, som bliver en hård modstander, men det ryster ikke umiddelbart Sviatchenko.

- Holdet Atalanta er stærkt, men vi har en enorm tro på tingene. Vi har bygget det her op i lang tid, og Champions League er kulminationen på det, og nu handler det om at vise – både for omverdenen og os selv – at vi kan være med på det her niveau, siger FCM-kaptajnen.

Atalanta råder over en målfarlig og stærk herre i angrebet ved navn Duvan Zapata. Ham frygter anføreren dog heller ikke grundet hans og forsvarsmakkerens erfaring.

- Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på Zapata som type, men (Alexander, red.) Scholz og jeg har også erfaring med mange typer angribere. Nu er niveauet højnet, når det er Champions League, og det skal vi også klare, siger Sviatchenko.

Kampen mellem FC Midtjylland og Atalanta bliver fløjtet i gang onsdag aften klokken 21:00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder