Morata sikrer Juve tre point i CHL-premiere
Juventus mødte tirsdag aften i deres første Champions League-opgave i denne sæson Dynamo Kiev på udebane. Det blev en kamp, hvor Alvaro Moratas mål-næse gav Juve de tre point.
Tirsdag aften mødte Juventus på udebane Dynamo Kiev i Champions Leagues Gruppe G. Den helt store historie op til kampen var, at Andrea Pirlo, som er træner for Juventus, stod overfor Mirka Lucescu, som er træner i Dynamo Kiev. Rumænske Lucescu var manden, som i 1995 gav den dengang 16-årige Pirlo Serie A-debut fro Brescia, da rumæneren var træner for den nuværende Serie B-klub.
Pirlo, der debuterede som træner i turneringen, og Juventus måtte til dagens Champions League-opgave blandt andre undvære deres helt store offensive stjerne Cristiano Ronaldo, som fortsat er ude med coronavirus.
Fraværet af Ronaldo forhindrede dog ikke et profil-besat Juve-mandskab i at være i kontrol i kampens første 45 minutter. Selvom spillet bølgede frem og tilbage, og Kiev havde bolden mest, så var det italienerne, som var farligst, og de tillod ikke mange Kiev-muligheder. Halvlegens helt store mulighed tilfaldt gæsternes Federico Chiesa, men ukrainernes keeper Georgiy Bushchan holdte afslutningen ude af netmaskerne, og de to hold gik til pause med 0-0 på tavlen.
Der skulle dog ikke gå lang tid af anden halvleg, før Juve fik deres forløsende føringsmål. Federico Chiesa drev gæk med sin direkte modstander, og sendte en flad bold ind i ukrainernes felt. Her modtog Aaron Ramsey kuglen, og den walisiske midtbanespiller sendte den med hælen bagud til Dejan Kulusevski, som afsluttede. Bushchan fik fat i svenskerens afslutning, men gav en ripost til Alvaro Morata, som sikkert satte bolden ind.
Efter scoringen fortsatte gæsterne med at være i kontrol. Kiev pressede dog mere på, som kampen nærmede sig sin afslutning, men hjemmeholdet blev for alvor rigtigt farlige.
Italienerne fik kort før lukketid punkteret de ukrainske point-drømme fuldstændig. Morata var igen på pletten, da han efter et flot indlæg fra Juan Cuadrado satte panden på bolden, og med stor fart dirigerede kuglen i nettet.
Juventus holdte fast føringen hele vejen hjem, og indtager dermed Gruppe G’s førsteplads, inden Barcelona senere tirsdag aften møder Ferencvaros i gruppens andet opgør. Med sejren træner-debuterer Pirlo med en sejr i turneringen, og italienerne giver Kiev deres første nederlag i indeværende sæson. Danske Mikkel Duelund så hele kampen fra hjemmeholdets bænk.