Fodbold nyheder

Serie A-stjerne som partner til Van Dijk?

Af Nicolai Christensen

Den tidligere Liverpool-spiller Don Hutchinson kunne godt se sin tidligere klub gå ud og sprænge banken til januar for en ny midterforsvar, efter at Virgil van Dijk i weekenden blev skadet, og sidenhen er blevet meldt ude for resten af sæsonen.

Article image

Med Virgil van Dijk ude for resten af sæsonen, og en defensiv, der i forvejen har været til at tale med i starten af denne sæson, så har flere været ude og argumentere for, at ”The Reds” til januar burde gå ud og hente en midterforsvar.

Navnene har været mange, hvor de mest rygtede spillere til Liverpool har været Dayot Upamecano, David Alaba og Caglar Soyuncu. Nu er et ekstra navn blevet smidt i puljen af den tidligere Liverpool-spiller Don Hutchinson, og det er en spiller, der tidligere har været rygtet til klubben.

Hutchinson har til ESPN FC, kommet med sit bud på en spiller, som Liverpool med fordel kunne forsøge at få fat i, og det er Kalidou Koulibaly. Den 29-årige-senegaleser var det meste af denne sommer rygtet til Manchester City, men grundet forsvarsspillerens høje pris, blev ”The Citizens” skræmt væk.

Nu burde Liverpool altså gå efter Koulibaly, ifølge den tidligere spiller. Han argumenterer for, at Koulibaly ville kunne erstatte Van Dijk i den periode, hvor hollænderen er ude, og når han så kom tilbage, kunne de to danne et perfekt partnerskab i det centrale forsvar.

Kalidou Koulibaly har spillet 249 kampe for sin nuværende klub Napoli, og spillede lige under 100 kampe for belgiske Genk inden Napoli købte ham. Det indikerer også en spiller, der sjældent er skadet.

Mere om Kalidou Koulibaly

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik