Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Raymund Nelausen

Manchester City klar til at hente Messi, Pogba i en byttehandel med Madrid-spiller og stor kamp om Leeds-profil. Her er dagens rygter fra England.


Arsenal er ude efter kantspilleren Thiago Almada, der til dagligt spiller hos Velez Sarsfield i Argentina. Mikel Arteta skulle være meget ivrig efter at få den 19-årige argentiner til London allerede i januar (Todofichajes).

Det er dog ikke det eneste rygte om Arsenal, da de også forsøger at stjæle en spiller for næsen af konkurrenterne fra Manchester United. Der er tale om Villarreals Pau Torres, som er eftertragtet af begge engelske klubber (The Sun).

Manchester City overvejer at byde på Lionel Messi i januar transfervinduet. De håber, at FC Barcelona vil acceptere buddet grundet Messis kontraktudløb i sommeren 2021 (Daily Star).

Manchester United skulle være interesseret i Federico Valverde fra Real Madrid. Hvis United-klubben ikke kan betale en overgangssum, vil de angiveligt indgå en byttehandel, som sender Paul Pogba den anden vej (Sunday Mirror).

Kalvin Phillips har været en vigtig mand for Leeds United, og det har tiltrukket stor interesse fra topklubberne i Premier League. Liverpool og Tottenham vil hente ham til næste sommer, men de skal betale over 400 millioner for Leeds-spilleren (Daily Mirror).

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - AtalantaChampions League - Inter - GladbachChampions League - Manchester C - Porto