Arteta: Svær snak med Özil
Arsenal-manager åbner op om beslutningen af at udelade Mesut Özil i denne sæsons Europa League-trup.
Da Mikel Arteta, manager i Arsenal, for et par uger siden offentliggjorde sin 25-mand store trup til denne sæsons Europa League, var den tyske stjerne Mesut Özil ikke at finde på listen over de udvalgte. Midterforsvareren Sokratis Papastathopoulos var heller ikke blandt Artetas 25 udvalgte.
Nu åbner Arsenal-manageren så op omkring beslutningen af ikke at udtage klubbens bedst betalte spiller, og hvordan det var at fortælle nyheden.
- Det var en meget svær beslutning for mig. At udelukke spillere fra truppen med det niveau, er meget hårdt. Jeg kan ikke lide det, men beslutningen skulle tages, og da vi har et vist krav om at nationale spillere i truppen, og vi skulle tage en beslutning, siger Arteta ifølge Mirror UK og fortsætter:
- Jeg snakkede med dem ansigt til ansigt før jeg offentliggjorde truppen og forklarede dem beslutningen. Det var meget svært at fortælle dem det, men såden er resrtiktionerne og reglerne.
Arteta hentyder til de regler UEFA har, om, at der skal udtages et bestemt antal spillere fra det land klubben kommer fra.
Mesut Özil har endnu sin første kamp til gode i denne sæson, hvor han ikke engang er blevet udtaget endnu. Det samme gør sig gældende for Papastathopoulos, der dog har været skadet siden sæsonstart og indtil for nyligt.