Fodbold nyheder

Sådan kan Manchester United stille op i denne sæson

Af Asbjørn Steffensen

Manchester United blev sat i forbindelse med en hel del profiler hen over transfervinduet. Nogle lykkedes, andre ikke. Her er et bud på en mulig startellever for de røde djævle.

Article image

Opstilling 4-2-3-1

Målmand: David De Gea
Han er den nuværende spiller på holdet med flest kampe for klubben. Han er i denne sæson tvunget til at levere, da der på bænken sidder en meget talentfuld fyr ved navn Dean Henderson, der havde en fornem sidste sæson udlejet til Sheffield United med 13 clean sheets.

Venstre back: Alex Telles (Nyindkøbt)
Han blev hentet i transfervinduets sidste timer og er en spændende spiller. Det er en målfarlig venstre back, der sidste sæson scorede 13 mål i alle turneringer for FC Porto. Han skal dog også hjælpe United med deres defensive problemer.

Midterforsvar: Harry Maguire
Kaptajnen viste meget tydelige svaghedstegn i kampen mod Tottenham, som de tabte 1-6. Har indtil videre haft svært at leve op til hans enorme prisskilt, men både han og klubben håber det vender denne sæson.

Midterforsvar: Victor Lindelöf
Victor Lindelöf har vist sig som værende den mest stabile makker i midterforsvaret til Harry Maguire. Han skal holde sig skadesfri, hvis United skal undgå for meget rotation i forsvaret.

Højre back: Aaron Wan-Bissaka
Han har vist, at han er god defensivt for klubben. Med hans store løbepensum, kan han løbe selv de hurtigste modstandere op. Der skal dog arbejdes med det offensive spil - specielt indlæg.

Central midtbane: Paul Pogba
Den franske verdensmester viser i små glimt, hvorfor klubben hentede ham for 780 millioner kroner tilbage i 2016. Det har dog overordnet set, ikke været helt som nogen håbede på. Han skal steppe op vise stabilitet, lederegenskaber og det spil, som vi ved, han kan byde ind med.

Central midtbane: Donny Van de Beek (Nyindkøbt)
Hollænderens agent har allerede været ude at sige, at han ikke har fået spilletid nok her i starten af sæsonen. Van de Beek er en god fodboldspiller, der fortjener at starte inde, fordi han kontribuerer både offensivt og defensivt.

Offensiv midtbane: Bruno Fernandes
Er blevet en fanfavorit på rekordtid siden han kom til i vinters. Stort set alt Uniteds offensive spil går gennem ham, og han bliver enormt afgørende for klubben denne sæson.

Venstre kant: Marcus Rashford
Den unge offensiv spiller er en klubmand helt ind til benet allerede i en alder af 22 år og er i besiddelse af et super godt højre ben. Hans sammenspil med Fernandes og Martial kan blive en farlig opskrift på mål.

Højre kant: Anthony Martial
Endelig er Martial for alvor begyndt at bide sig fat på førsteholdet. Han startede som lyn og torden for 5 år siden, men er siden da kun momentvis dukket op med de kvaliteter han besidder. Sidste sæson blev et gennembrud for franskmanden.

Angriber: Edinson Cavani (Nyindkøbt)
Nåede i sidste øjeblik at komme til klubben, efter at have været rygtet dertil længe. Det er mand, der ved hvor målet står, hvilket 200 mål i 301 kampe for PSG tydeligt beviser. Det bliver spændende at se, om han kan indgå i Manchester Uniteds spil denne sæson og om Premier League passer til ham.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik