Koeman kan ikke bruge ham: Porto vil hente Barcelona-talent
Det kom som et chok for mange, da det kom frem, at den nye Barcelona-træner Ronald Koeman ikke kunne bruge 21-årig Barcelona-spiller.
Den portugisiske storklub FC Porto vil forsøge at hente Riqui Puig til klubben. 21-årige Puig fik et lille gennembrud sidste sæson, da han kom ind og imponerede på et ellers svagt Barcelona-hold. Derfor kom det også som en overraskelse, da det kom frem, at Barcelona-træner Ronald Koeman ikke mente, at han ville få brug for spanieren denne sæson.
Som Indkast.dk tidligere har skrevet, er Riqui Puig angiveligt alligevel fast besluttet på at blive i Barcelona i denne sæson for at kæmpe for sin plads. Det er dog noget, som FC Porto håber på, at de kan ændre.
Ifølge Marca vil FC Porto forsøge at lokke Puig, hvis kontrakt med Barcelona løber indtil 2023, til klubben på en lejeaftale. Den portugisiske klub forventer ikke, at de har råd til at hente Puig på en permanent transfer, da den unge alder og den lange kontrakt vil være ens betydende med en for høj transferpris.