LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Inter vil hente Chelsea-stjerne

En yderst spændende handel kan være under opsejling.
Antonio Conte er meget opsat på at hente N'Golo Kante fra Chelsea denne sommer - franskmanden er den sidste brik i den italienske træners puslespil for at vælte overlegne Juventus af Serie A-tronen.

Conte vandt bl.a. Premier League med Kante i sin tid som træner i Chelsea, og deres indbyrdes forhold skulle være aldeles godt. Ifølge Gazetta dello Sport skal Inter dog først sælge ud af egne spillere, inden de kan møde Chelseas prisskilt på 375 millioner kroner.

Chelsea skulle dog være mere opsatte på at lade Jorginho skifte klub frem for franskmanden, hvor de ydermere ifølge Daily Mail også har afvist både Christian Eriksen og Marcelo Brozovic i en byttehandel.

Hvis en handel falder på plads, har Conte en yderst habil trup til rådighed i kampen om førstepladsen i den italienske liga, hvor Juventus har løbet med de seneste ni titler.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder