LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Bale udtaler sig efter Tottenham-skifte

Waliseren sætter ord på sin beslutning om at vende tilbage til England.
31-årige Gareth Bale har for første gang udtalt sig omkring sit skifte til Tottenham. Det gør han i et interview til det britiske BT Sport. Blandt andet fortæller Bale, at han ser frem til at danne angrebstrio sammen med Harry Kane og Heung-Min Son.

En af grundene til at Bale besluttede sig for at acceptere den et-årige lejeaftale med Tottenham, er manager Jose Mourinho, som Bale roser.

- Han var en stor grund for at jeg kom her tilbage. Han er et velkendt navn, og han er en vinder. Han er den perfekte for Tottenham. Vi skal vinde trofæer, og han ved bedre end nogen anden, hvordan man gør det, siger Bale til BT Sport.

I interviewet taler Bale også om sin tid i Real Madrid, hvor han var en del af klubbens mest succesrige hold nogensinde.

- Jeg har nydt det, og jeg elskede at bo i Madrid. Der er op- og nedture i alle klubber. Opturene har været utrolig høje, og nedturene har også været utrolig store, siger en af sommerens mest debatterede spillere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder