Fodbold nyheder

De Bruyne om mislykket Messi-signing:
Hvis det kunne have været sket, havde det været sket

Af Christian Kern Hansen

De Bruyne så ikke overraskende gerne at Messi kom til klubben, men ellers funderer den belgiske kreatør ikke videre over den potentielle missede mulgihed for at hente argentineren.

Article image
Ritzau-Scanpix

Lionel Messi var i medierne rygtet til en lang række europæiske adresser efter at det forlød, at argentineren ønskede at forlade Barcelona. Senere kom det dog frem, at argentineren i stedet har valgt at fortsætte karrieren i klubben der har hjulpet ham med at forløse hans enestående talent, men måske har der alligevel været en lille åbning for de europæiske storklubber til at overtale den argentinske verdensstjerne om et skifte.

Manchester City-stjernen Kevin De Bruyne har udtalt sig om rygterne om et Messi-skifte til Manchester City til det britiske medie Daily Mail. Nedenstående ytringer fra den belgiske offensivstjerne er et uddrag fra interviewet med Daily Mail.

- For at være helt ærlig, tænker jeg virkelig ikke over det. Hvis det kunne have været sket, havde det været sket, indleder belgieren til Daily Mail.

Belgieren kom også ind på hans holdning vedrørende den bedste fodboldspiller nogensinde, men samtidig understreger belgieren, at tankerne overhovedet ikke florerer om hvad der potentielt set kunne have været opstået.

- Jeg er virkelig ligeglad. Det er jeg virkelig. Hvis han var kommet, ville det have hjulpet os fordi for mig, har han været den bedste spiller nogensinde.




Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik