Wijnaldum skal snakke med Klopp om fremtiden
Hollænderen skal onsdag snakke med Klopp om fremtiden i klubben.
Liverpool-spilleren, Gini Wijnaldum, er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona, der netop har ansat landsmanden Ronald Koeman som træner. Men Wijnaldum selv vil angiveligt gerne blive hos Merseyside-klubben, hvis en forlængelse af hans nuværende aftale kan komme på plads. Ifølge Sky Sports, skal hollænderen skal holde møde med manager, Jürgen Klopp, i løbet af onsdag.
Den 29-årige midtbanespiller er gået ind i det sidste år af hans kontrakt med Liverpool og han kan til januar frit forhandle en aftale på plads med en anden klub. Koeman er stor fan af Wijnaldum og ser ham som en vigtig brik i genopbyggelsen af Barcelona.
Hele sommeren er Liverpool blevet sat i forbindelse med Thiago fra Bayern München, men de vil kun hente en ny midtbanespiller, hvis en anden forlader klubben og det er så der Wijnaldum bliver brikken i hele puslespillet. Dog vil den 29-årige hollænder, uanset udfaldet af samtalen med Klopp, være i truppen til weekenden kamp mod ny-oprykkede Leeds, ifølge Sky Sports.