Fodbold nyheder

Schalke 04 vil hente Arsenal-spiller hjem

Af Raymund Nelausen

Ifølge tyske medier kan Arsenals Sead Kolasinac være på vej tilbage til Schalke 04, som står klar med en kontrakt.

Article image

Schalke 04 skal forsøge at genrejse sig efter en dårlig sæson, hvor klubben endte på en 12. plads i Bundesliga. Holdet fra Gelsenkirchen har ikke vundet en kamp siden 17. januar, og de har haft store problemer i begge ender af banen. Nu ser det dog ud til, at de har fundet løsningen på deres defensive problemer.

Ifølge Sky Sports Germany vil de hente Sead Kolasinac i Arsenal. Venstrebacken har tidligere spillet for Schalke 04, og han vil meget gerne tilbage til Tyskland, da han har haft det svært i London-klubben, hvor Kolasinac har været meget inde- og ude af holdet.

Det er utænkeligt, at det bliver en permanent aftale i første omgang, da Schalke 04 er i økonomiske vanskeligheder og er ikke i stand til at betale en transfer for Sead Kolasinac. En lejeaftale giver dog bedst mening for alle parter, da Arsenal kan spare venstrebackens løn væk, og Kolasinac kan vende tilbage til vante omgivelser.

Sead Kolasinac kom til Arsenal fra netop Schalke 04 i 2017. Siden da er det blevet til 77 kampe i Premier League, hvor Kolasinac står noteret for to mål og 13 assist. Sead Kolasinac har kontrakt med London-klubben frem til 2022.

Mere om Sead Kolašinac

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik