LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Zlatan og Milan tæt på ny aftale

Zlatan Ibrahimovic og AC Milan nærmer sig enighed om en ny aftale.
Zlatan Ibrahimovic og AC Milan er efter længere forhandlinger angiveligt blevet enige om en ny aftale, som holder den svenske super-stjerne i Milano-klubben yderligere en sæson, hvor der i kontrakten er en klausul, som kan forlænge opholdet med mere end det. Angriberen er ifølge Sky Sport Italia en central del af Milans fremtidsplaner, hvorfor man har kæmpet for at nå til enighed med den mål-farlige svensker.

Det, som har været udfordringen ved forlængelsen, har været lønnen. Nu skulle parterne dog være enige om en løn på omkring 46 mio. kroner om året uden bonusser. Det meddeler Sky Sport Italia.

Den 38-årige angriber har siden tilbagekomsten til Milan i januar i 18 Serie A-kampe scoret ti gange og lagt op til yderligere fem scoringer. Ud af de 18 kampe har Milan kun tabt to.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder