LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Iker Casillas i forhandlinger med Real Madrid

Den pensionerede målmand kan få en ny rolle for Real Madrid.
Iker Casillas har gjort det klart, at han satser på en retur til Real Madrid, efter den ikoniske målmand satte støvlerne på hylden i starten af august. Ifølge spanske Marca skal den nu 39-årige fungere som rådgiver for klubbens præsident, Floretino Perez.

- Intet er afgjort endnu, men jeg håber, at mit næste kapitel bliver hos Real Madrid. Min afsked med klubben var traumatisk, men det er mit hjem. Vi splittede som i et ægteskab, men tiden går, og alting falder til ro, udtalte Casillas til Semana Magazine ifølge Marca.

Da spanieren bliver spurgt ind til sit forhold med Florentino, påpegede den tidligere Madrid-kaptajn, at deres forhold er bedre, end det var efter målmandens skifte fra Madrid til Porto:

- Der er gået tre år, og jeg har fået et mere roligt forhold til Florentino - han fortalte mig; 'du skal være her'. Her i august vil vi forhandle, fordi Real Madrid er mit hjem og mit liv - Florentino ringede for nyligt og gav mig et tilbud, når jeg er i Madrid, vil vi snakke sammen, afsluttede Iker Casillas.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder