Wolverhampton - Sevilla

Europa: Europa League
Wolverhampton
Schauinsland-Reisen-Arena
Sevilla
Lineup

Nuno:
Sevilla er en stor udfordring, der har en lang historie i turneringen

Af Christian Bang Jensen

Wolverhamptons portugisiske manager fremhæver andalusiernes høje niveau forud for Europa League-kvartfinalen, men han lover dem også kamp til stregen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Tirsdag aften spilles de to sidste kvartfinaler i årets Europa League. Det ene af de opgør står mellem engelske Wolverhampton og spanske Sevilla. Forud for aftenens kamp talte den portugisiske manager for Wolves, Nuno Espirito Santo, med pressen, og her fremhævede han modstanderen som en stor udfordring.

- Sevilla har en historie med denne turnering. De er et meget vanskeligt hold at møde, de har en god træner og vi har en stor udfordring foran os.

Den spanske klub har vundet turneringen fem gange, blandt andet tre år i træk fra 2014 til 2016. I samme periode lå den engelske klub og rodede rundt i den næstbedste engelske række, men siden er der kommet styr på tingene hos Wolverhampton, der efter oprykningen fra The Championship i 2018 har fået to syvendepladser i træk i Premier League.

- Vi har haft en fantastisk rejse. En rejse som startede allerede for tre år siden i den næstbedste række. Vi ser frem mod kampen og vil give den alt, fortsatte den portugisiske manager.

46-årige Nuno Espirito Santo kom til Wolverhampton i 2017, som en del af projektet under de nye kinesiske ejere Fosun International. Her er superagenten Jorge Mendes en af hovedarkitekterne bag holdet, som har fået Wolverhampton tilbage på den internationale scene. Blandt andet var agentens første klient den nuværende manager, da Nuno selv var målmand i den portugisiske liga.

Aftenenes opgør kan ses på 6'eren klokken 21:00. Vinderen skal i semifinalen møde Manchester United, der mandag aften slog FC København.

Den sidste kvartfinale står mellem Shakhtar Donetsk og Basel. Vinderen her skal møde Christian Eriksen og Inter, der sendte tyske Leverkusen på sommerferie.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik