Fodbold nyheder

Usandsynligt Aguero spiller igen i denne sæson

Af Nicolai Christensen

Aguero kæmper for at blive sin knæskade kvit, men tror ikke selv på, at han kommer til at spille mere denne sæson.

Article image
Ritzau-Scanpix

Sergio Aguero blev juli d. 24. skadet i en kamp på hjemmebane mod Burnley, hvor ”The Citizens” vandt med 5-0. Det er en skade, som argentineren stadig er i gang med at komme tilbage fra, og ifølge The Guardian, så ser det ikke ud til, at Manchester Citys topscorer i historien kommer til at spille mere denne sæson.

Manchester City fløj i går til Lissabon for at gøre klar til deres møde med Lyon på lørdag, mens Aguero forblev i Barcelona, hvor han er i gang med genoptræning. Han skulle eftersigende have fortalt, at der var en minimal chance for, at han blev klar til en eventuel finale, men med en finale, der bliver spillet d. 23. august, ser det vanskelligt ud for den lille 10´er.

Agueros erstatning i form af Gabriel Jesus har nydt godt af en masse spilletid i slutningen af sæsonen, og har kvitteret med fem mål i de seneste syv kampe. Om City så overhovedet har brug for den 32-årige angriber, er usikkert, men det lader ikke til, at Aguero er klar igen før næste sæson.

Manchester City spiller Champions League-kvartfinale mod Lyon på lørdag d. 15. med kampstart fra klokken 21 på Estadio Jose Alvalade.

Mere om Sergio Agüero

Mere om Manchester C

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik