Leeds ude efter Liverpool-spiller
Harry Wilson har været lejet ud fra Liverpool de seneste tre sæsoner. Noget tyder dog på, at han kan forlade Liverpool permanent denne sommer.
Leeds er netop rykket op i Premier League. De har derfor sat jagten ind på at forstærke holdet, og noget tyder på, at oprykkerne leder i Liverpool. Ifølge The Sun er klubben angiveligt ude efter kantspilleren Harry Wilson.
Den 23-årige Liverpool-spiller har i denne sæson været lånt ud til Bournemouth, der rykkede ned i den næstbedste række. Selvom Harry Wilson er en dygtig ung spiller, så får han svært ved at tilkæmpe sig en plads i mestrenes startopstilling. Leeds vil angiveligt forsøge at byde i omegnen af 123 millioner kroner på spilleren. Det er dog langt fra sikkert, at Liverpool vil gå med til det. Sidste sommer forlangte de nemlig det dobbelte for at skille sig af med det unge talent.
Marcelo Bielsa’s mandskab er dog ikke de eneste, der går efter waliseren. Også Newcastle United og Aston Villa meldes interesseret.
Harry Wilson har i denne sæson spillet 31 Premier League-kampe og scoret syv mål.