Leverkusen - Rangers

Europa: Europa League
Leverkusen M. Diaby (51)
BayArenaFuld tid1-0
Rangers
LineupReferat

Leverkusen videre i Europa League uden problemer

Af Raymund Nelausen

Bayern Leverkusen avancerede videre til kvartfinalen i Europa League efter, at de slog Glasgow Rangers sammenlagt med 4-1.

Article image
Ritzau-Scanpix

På BayArena tog Bayer Leverkusen imod Glasgow Rangers til det andet opgør mellem de to hold. Den første kamp i Glasgow endte med 3-1 til tyskerne, så Kai Havertz og resten af Leverkusen havde et godt udgangspunkt.

De var da også i fuld kontrol igennem hele kampen, hvor de havde bolden største del af tiden. Rangers lignede på ingen måde et hold, som skulle op og jagte vigtige scoringer i håbet om at gå videre til kvartfinalen.

Første store chance kom da også til hjemmeholdet efter 16 minutter, da Havertz sparkede på træværket. Tyskeren forsøgte ellers at sætte Kevin Volland i scene, men bolden endte i stedet for fødderne af ham selv, og uden at tøve sparkede han første gang til bolden, men den gik ikke i mål.

Det var i det hele taget Leverkusen, der var tættest på en scoring. Rangers havde ingenting at bidrage med, og blev i lange perioder fanget langt tilbage i eget felt. Steven Gerrard havde ikke held med at skabe gejst blandt sine spillere, og Rangers ville nok også bare hellere hjem til Skotland.

I 2. halvleg kunne Rangers ikke holde skansen længere, da Leverkusen endelig kunne bringe sig i front. Efter en fremragende stikning fra Charles Aranguiz modtog Moussa Diaby bolden bag Rangers forsvarskæde, og uden problemer kunne han gøre det til 1-0 til Leverkusen.

Det var fortsat Leverkusen, der var tættest på en ny scoring. Kort tid efter målet til 1-0, fik Kai Havertz en stor mulighed for at gøre det til 2-0. Havertz modtog bolden fra Volland, og var helt alene med Allan McGregor i Rangers-målet. Tyskeren missede dog den store mulighed.

Der kom ikke flere scoringer i opgøret, og Bayer Leverkusen har derfor kvalificeret sig til kvartfinalen i Europa League efter en sejr på sammenlagt 4-1. Her skal de over for Christian Eriksen og Inter i en kamp, der bliver spillet mandag aften i Düsseldorf.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik