LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Troels Drasbech

Engelske medier: Højbjerg er tæt på sit drømmeskifte

Aftalen omfatter også Walker-Peters, der skal den anden vej til Southampton.
Pierre-Emile Højbjerg har længe stræbet efter et skifte til Tottenham, og nu ser det ud til, at danskeren får sit ønske opfyldt. Både The Telegraph, The Guardian og Sky Sports melder nyheden tirsdag aften.

Prisen ligger i omegnen af 125 millioner kroner, hvor Tottenham-spilleren Walker-Peters skal den anden vej til Southampton for 100 millioner kroner - forsvarsspilleren brugte sidste halvdel af 2019/20-sæsonen i den sydengelske klub.

Begge spillere skal fortsat have forhandlet de personlige vilkår samt bestå det obligatoriske lægetjek - Højbjerg og Peters er begge opsatte på at tilslutte sig deres nye klub, så processen anses som værende en formalitet.

Skiftet skulle angiveligt blive offentliggjort i de kommende dage, hvilket betyder, at der endnu en gang vil være en dansker at finde i Tottenham-truppen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder