LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Pantic

Inter har brugt 1,4 milliarder kroner på transfers

Christian Eriksen, Romelu Lukaku og Ashley Young er nogle af de spillere, der er blevet hentet.
Det har bestemt ikke været en billig sæson for den italienske Serie A-klub Inter, som lige nu er på 2. pladsen i den hjemlige liga. De har brugt hele 1,4 milliarder kroner på transfers i denne sæson.

Calcio e Finanza har analyseret de data, som Serie A-klubben har offentliggjort for både sommerens og januars transfervinduerne. Det er blevet udregnet, at Inter betalte Manchester United omkring 552 millioner kroner for Romelu Lukaku, mens Cagliari blev betalt 301 millioner kroner for 23-årige Nicolò Barella.

Prisen for Christian Eriksen er blot 205 millioner kroner, som Inter betalte til Tottenham. Ashley Young kostede Inter 10 millioner kroner fra Manchester United, målmand Ionut Radu 75 millioner fra Genoa - hvor han forbliver på lån, og Lucien Agoume 35 millioner kroner fra Sochaux.

Den unge spiller Martin Adriano Costa Satriano kostede 15 millioner kroner fra Club Nacional, mens omkring 150 millioner blev brugt på flere forskellige unge Primavera-spillere.

Dette er blot nogle af spillerne, som Inter hentede gennem sæsonen. Klubben led dermed et tab på 750 millioner i året frem til marts 2020, hvorimod året før lød tabet på blot 210 millioner kroner. Disse tal tager dog ikke de negative virkninger af coronavirus-pandemien, og overskuddet fra Mauro Icardi-salget til Paris Saint-Germain.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder