Tøffe om AGF
Hvad har bragt Superliga-klubben tilbage til toppen af dansk fodbold? Hvor de ikke har været siden ”Plæneklipperen” spillede…
- De har ikke fortjent det før nu.
Sådan siger Stig Tøfting til Politiken om AGF’s manglende medajlehøst de sidste mange år. ”Tøffe” er 50 år og var med til at vinde lidt med AGF i 1990’erne, men siden har det knebet lidt – hvorfor? Og hvad med den nuværende situation?
- Der har været triste år, og det har såvel trænerne som spillerne og ledelsen haft ansvaret for. Som jeg ser det nu, leverer AGF under David Nielsen seværdigt fodbold med power, fysik og fart, hurtige omstillinger og en stærk holdmoral. De kan komme igen og komme fremad, når de har været bagud. Patrick Mortensen er en fin afslutter, og Nicolai Poulsen betyder meget på midtbanen meget, men får lidt for mange advarsler.
- Og David har udviklet sig som træner og bl.a. lavet mange gode og modige indskiftninger, som har gjort en forskel i kampene.