Fodbold nyheder

Hakimi siger farvel til Dortmund og tager til lægetjek i Italien

Af Christian Bang Jensen

Archaf Hakimi skifter formentlig tiden som lejesvend i Dortmund ud med en lang kontrakt i Christian Eriksens Inter. Marokkaneren landede tirsdag i Italien, hvor han skal gennemgå et lægetjek.

Article image
Ritzau-Scanpix

Med Bundesligaens afslutning i weekend, er det ikke kun sæsonen, der er slut for marokkanske Archaf Hakimi. I hjemmebane-nederlaget mod Hoffenheim afsluttede den stærke back to års udlån på Westfalenstadion hos storklubben Dortmund. På de sociale medier har den 21-årige forsvarsspiller lagt et farvelbrev til Dortmunds fans op.



- Tiden er inde til at lukke en meget smuk scene i mit liv. Efter to vidunderlige år er jeg klar til at forlade denne klub, der har givet mig så meget glæde," skrev Hakimi på Twitter og Instagram.

Planen lå klar for Archaf Hakimi. Han skulle på udlån i Dortmund i to sæsoner for at få fast spilletid i en stor liga. Derefter skulle han tilbage til Real Madrid, hvor han har fået sin fodboldopvækst og kæmpe med om startpladserne hos ”Los Blancos,” men marokkaneren har fået andre ideer på sin dannelsesrejse i det tyske.

Tirsdag er han landet i Milano, hvor han skal gennemgå et lægetjek hos Christian Eriksens Inter.

Ifølge Goal.com er aftalen mellem Real Madrid og Inter på plads, og backen kommer til at koste ”I Nerazzurri” omkring 300 millioner kroner. Det forventes, at Archaf Hakimi får en femårig kontrakt efter lægetjekket.

Hakimi nåede i alt 73 kampe for ”Die Schwarzgelbe," hvor han scorede 12 mål og lavede 17 assists.

Mere om Achraf Hakimi

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik