Italien: Serie A
FT
3 - 2
(1 - 2)
Atalanta
Lazio
M. de Roon (5), R. Gosens (38), R. Malinovskiy (66), J. Palomino (80)
S. Milinković-Savić (11)
Simon Lindgren

Topkamp i Serie A

Atalanta og Lazio har begge brug for en sejr, hvis de skal holde trit med de øvrige tophold.
Onsdag aften byder på en topkamp i den italienske Serie A. Fjerdepladsen Atalanta tager hjemme imod andenpladsen Lazio. De to hold er de mest formstærke mandskaber, hvis man kigger på deres seneste kampe. Og nu tørner de sammen.

Hjemmeholdet Atalanta ligger nummer fire, hvilket er en placering, der giver adgang til Champions League. Med hold som Roma og Napoli i hælene skal Atalanta forsøge at bevare det seks points forspring, som de har på nuværende tidspunkt. Samtidig er de blot seks point fra tredjepladsen, hvor Christian Eriksens Inter befinder sig, som de også skal forsøge at holde trit med.

Gæsterne fra Lazio er lige nu placeret som nummer to. Hvis hovedstadsklubben vinder aftenens opgør mod Atalanta, er de blot et enkelt point efter ligaens førerhold Juventus. Der er altså masser på spil for de to klubber i aftenens kamp.

I oktober 2019 spillede de to hold senest mod hinanden, og det blev en målrig affære. Kampen endte 3-3, efter at Atalanta gik til pause foran 3-0. Lazio kom dog tilbage takket være Serie A’s topscorer Ciro Immobile, der med to kasser og en assist sikrede sit hold en uafgjort.

Lazio og Atalanta har begge utroligt målfarlige spillere, men Lazio-angriberen Ciro Immobile løber med titlen som den farligste. Han har lavet imponerende 27 mål i blot 26 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER