Fodbold nyheder

Barca vender blikket mod Neymar

Af Christian Kern Hansen

Den spanske avis Sport skriver, at Barcelona ikke vil betale prisen for Lautaro Martínez, og at de derfor i stedet måske retter blikket mod en tidligere stjerne i klubben.

Article image

Barcelona har i en længere periode været kædet sammen med den argentinske Inter-angriber Lautaro Martínez, der har haft en ganske glimrende sæson i Milano-klubben med 16 mål i 32 kampe, og klubben skulle ifølge det spanske medie Sport, da også allerede have været i gang med forhandlingerne med den argentinske 22-årige skarpretter, men prisen skulle tilsyneladende være for massiv, og Barcelona ønsker ikke at indløse spillerens frikøbsklausul på i omegnen af 828 millioner danske kroner.

Barcelona skulle derfor i stedet ifølge den spanske avis Sport være parate til at prøve at hente den brasilianske verdensstjerne Neymar hjem til klubben, da man ikke ønsker at skulle afgive så mange penge for Lautaro Martínez. Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt for den catalanske gigant at overtale både PSG og Neymar til et skifte, der ud fra et økonomisk aspekt er til at arbejde med?

Den nu 28-årige Neymar spillede 186 kampe for FC Barcelona i hans fire sæsoner i klubben fra 2013 til 2017, og her præsterede den brasilianske verdensstjerne 105 mål og 77 assists.



Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik