Granada - Getafe

Spanien: La Liga
Granada C. Fernández (70), C. Fernández (79)
Estadio Nuevo Los CármenesFuld tid2-1
Getafe Timor (20)
LineupReferat

Granada besejrer sæsonens overraskelse

Af David Øhrstrøm

Hjemmeholdet kom bagud men vendte kampen på hovedet i anden halvleg.

Article image
Ritzau-Scanpix

Ligaens måske to største overraskelser stod overfor hinanden i den første runde efter coronapausen. Getafe der har taget fusen på flere af topholdene skulle bruge en sejr for at forblive i kampen om en Champions League-plads. Granada skulle derimod have en sejr for at holde fast i den spinkle chance om at indhente Valencia og en plads i Europa League.

Det var ikke til at se, at Getafe havde holdt pause rent tempomæssigt, da gæsterne som sædvanligt kom blæsende ud, og pressede Granada højt på banen. Det spillemæssige og chancemæssige aspekt var dog stadig sat på coronapause indtil det tyvende minut, hvor Getafe efter en dobbeltchance kunne sparke sig foran fra kanten af feltet ved midtbanespiller Timor.

Det var en noget uskøn affære med konstante spilafbrydelser, hvilket de ti frispark indenfor de første 25 minutter også vidnede om. Selvom spillerne fik en vandpause efter en halv time på grund af de lune temperaturer, så steg det tekniske og underholdningsmæssige niveau ikke i resten af halvlegen, der mest af alt mindede om en træningskamp.

Anden halvleg fortsatte med at være lige så rodet som første med utallige nærkampe og frispark, og derfor fortsatte kampen som en slåskamp snarere end en fodboldkamp. Granada var dog kommet længere frem på banen, og formåede i indledningen også at presse gæsterne ned omkring deres eget felt.

Halvvejs igennem anden halvleg lykkedes det også for hjemmeholdet at få bragt balance i regnskabet, og ikke overraskende kom udligningen efter en dødbold. Meget passende var målet lige så rodet som kampen, og efter klumpspil og nogle tilfældigheder kunne Carlos Fernandez trille bolden ind i et tomt mål far kort afstand.

Granada red videre på det momentum udligningen gav dem, og kort efter så kunne Carlos Fernandez følge op på sin egen ripost, og sende Granada i front med 2-1 med sin anden scoring. Getafe forsøgte at lægge pres på i slutningen af halvlegen men uden held, og derfor tabte gæsterne et stort skridt i toppen, imens hjemmeholdet stadig kan drømme om europæisk fodbold år.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik