Fodbold nyheder

Lørdagens internationale rygter

Af Troels Drasbech

Dries Mertens har angiveligt besluttet sig for at blive i Napoli, og Thiago Silva kan overraskende være på vej til Premier League - disse og flere internationale rygter kan du læse om her.

Article image
Ritzau-Scanpix

Bayern München føler, de er i førerposition - bl.a. foran Manchester United - i kampen om Kai Havertz. (Independent)


Mestrene fra det sydtyske er angiveligt også meget tæt på at hente Leroy Sane i en 5-årig aftale. Den nuværende City-spiller vil ikke blive den højest lønnet spiller i truppen. (Bild)


PSG-kaptajnen Thiago Silva - hvis kontrakt udløber 30. juni - kan ende i engelske Everton. AC Milan skulle også være interesseret i den 35-årige midterforsvarer. (Le10Sport)


Dries Mertens ser nu ud til at forlænge sin aftale med Napoli på trods af interessen fra Chelsea, Newcastle og Inter. (Sky Sport Italia)


Inter vil kun sælge slovakiske Milan Skriniar, hvis der kommer et bud på 600 millioner kroner - midterforsvareren har været rygtet til Manchester City. (Tuttosport, via Manchester Evening News)


Manchester United skulle have åbnet forhandlinger med den argentinske klub Velez Sarsfield for at hente den 19-årige Thiago Almada - spilleren har en frikøbsklausul på 170 millioner kroner, og er også rygtet til Arsenal. (Fichajes)


Den eftertragtede Houssem Aouar fra franske Lyon er et emne i både Manchester City og Chelsea. Lyon forlanger 375 millioner kroner for det 21-årige talent. (ESPN)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik