LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
1 - 0
(0 - 0)
Brøndby IF
Sønderjyske Fodbold
StillingReferat
Mike Hjulmand

Én indskiftning blev afgørende

Jesper “Jobbe” Lindstrøm blev sendt på banen fra anden halvlegs start og scorede kampens eneste mål, da Brøndby IF hjemme slog Sønderjyske 1-0.
Et mennesketomt Brøndby Stadion bød de blå-gule spillere og gæsterne fra Sønderjyske velkommen til næstsidste spillerunde inden slut-og nedrykningsspillet begynder. For hjemmeholdets vedkommende var de allerede sikret en plads i top-6 inden dagens kamp.

Det var et imponerende syn, der mødte spillerne på Brøndby Stadion og flot arbejde af Brøndbys fans, der havde indrettet stadionet i klubbens farver og med teksten “Brøndbyernes Idrætsforening aldrig alene”.

Kampen var ikke mere end blot ti minutter gammel, da første store chance i opgøret faldt, og den var til de jyske gæster. Marvin Schwäbe i Brøndby-målet reddet et forsøg fra Anders Jakobsen. En kæmpe mulighed inde i feltet til Sønderjyskes frontløber, men han måtte se sit forsøg reddet på flot vis. Sønderjyske kom godt igennem med flere omstillinger, hvor det var lige ved og næsten, men de blå-gule værter var mest på bolden i kampens indledning. Brøndby havde lidt større problemer med at komme igennem gæsternes defensiv til trods for den meget store boldbesiddelse.

Sønderjyske afvekslede tit i, at gå frem i højt pres på Brøndby og ellers stille sig dybt tilbage, det forvirrede Niels Frederiksens tropper til tider. Stemningen på Brøndby Stadion, der normalt løfter hjemmeholdet flere procenter, de procenter kunne hjemmeholdet godt have haft brug for i dag.

Brøndby foretog en udskiftning i pausen, da Jesper “Jobbe” Lindstrøm afløste Samuel Mraz. Hjemmeholdet viste bedre tendenser fra anden halvlegs start og Kevin Mensah var ikke langt fra at bringe hjemmeholdet foran. Brøndbys wingbacks fik ikke vundet særlig mange dueller overfor deres direkte modstandere, men de få gange de gjorde blev det farligt.

Sønderjyske følte sig snydt for frispark i den ene enden og efterfølgende slog de blå-gule kontra. En bold i dybden, “Jobbe” tog bolden til sig og køligt sendte han bolden ind i det lange hjørne og forbi Sebastian Mielitz i Sønderjyske-målet til 1-0. Super indskiftning af Niels Frederiksen at sende Jesper Lindstrøm på banen fra anden halvlegs start, for det gave pote efter små 20 minutter på banen for Brøndby-darlingen.

Lige ved og næsten for Glen Riddersholms tropper i slutminutterne. Artem Dovbyk tæt på alene igennem med Marvin Schwäbe, men Anthony Jung nået akkurat at komme ned i en tackling, der forhindret en afslutning fra Sønderjyskes angriber. I de absolut sidste minutter var Jesper Lindstrøm tæt på at blive dobbelt målscorer, men forsøget for den unge Brøndby-spiller endte i sidenettet.

Kampens dom
Victor Ekani ejet den centrale midt i dagens opgør og flere gange vendte han fuldstændig af på Slimane og Lasse Vigen Christensen. Den 23-årige midtbanespiller kan virkelig blive en guldfugl for Glen Riddersholm og co. med det niveau han viste i dag på Brøndby Stadion. Niels Frederiksens tropper var markant mest på bolden, men de vadet sig ikke i chancer, der skal Brøndby IF simpelthen skabe mere med det boldovertag og hvis deres drøm om medaljer skal indfries. Det var et klogt valg af Brøndby-træner Niels Frederiksen at sende Jesper “Jobbe” Lindstrøm på banen, den unge Brøndby-spiller brugte ikke lang tid på at score Brøndbys og kampens eneste mål. Brøndby IF endte med en pligtsejr på 1-0 hjemme over Sønderjyske, men det var en kamp, hvor det var tydeligt at se, at spillerne har haft en længere pause.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder