Fodbold nyheder

Liverpool-assistent:
Vi skal starte forfra

Af Daniel Fisker

Liverpools assistentmanager er overbevist om, at Liverpool på ny skal gøre sig fortjent til Premier League-mesterskabet.

Article image
Ritzau-Scanpix

Liverpool indtog en suveræn førsteplads i Premier League, da coronavirussen satte en foreløbig stopper for sæsonen. Liverpool genoptager sæsonen med et forspring på 25 point ned til Manchester City på andenpladsen.

Selvom Liverpool kun er to sejre fra den første Premier League-triumf i 30 år, så er sejren ikke sikret på forhånd, inden Premier League, ifølge den nuværende plan, bliver genoptaget den 17. juni. Tiden har sat sine spor, hvorfor Liverpool ifølge assistentmanageren Pep Lijnders skal starte forfra.

- Perioden med små træningsgrupper havde til formål at forberede drengene på en ”normal” træningsuge, udtaler Pep Lijnders ifølge Goal.com.

- Jeg havde aldrig troet, at man kunne udrette så meget med fire spillere. Vi gjorde det muligt. Men hvis jeg skal være ærlig, handlede det hele om energi, energi og energi. Jeg tror virkelig, at energien nyder godt af hver eneste taktiske idé. Hvis man kombinerer disse to ting, bliver man ustoppelig.

- Det er fantastisk at have dem alle sammen tilbage – med deres jokes, deres attitude og deres karakter. Det her er en af de mest specielle grupper af spillere, vi nogensinde kommer til at arbejde med. Men vi er nødt til at bevise vores værd igen og gøre os fortjente til det hele igen.

Liverpool kan – ifølge den nuværende plan – se frem til at skulle i aktion igen den 20. juni, hvor ”The Reds” besøger lokalrivalerne Everton.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik