Svedig og pizza-spisende i Mercedes
Alt var anderledes torsdag…
- Jeg har prøvet mange sjove og skøre ting i min karriere indtil nu, men dette var noget af det mærkeligste.
Sådan siger Randers-profilen André Rømer til Jyllands-Posten om torsdagens kamp imod AGF. Et opgør med masser af ændringer i forhold til de normale Superliga-kampe. Om dette siger Rømer:
- Jeg mindes ikke, at jeg har prøvet at klæde om hjemmefra før. Måske har jeg gjort det til et indendørs fodboldstævne engang, hvor faciliteterne ikke var i top. Vores omklædningsrum på stadion var erstattet af et hvidt telt og et festivaltoilet, så jeg tog shorts, t-shirts og træningstøj på, inden jeg kørte hjemmefra. Støvler, skinner og kamptrøjen røg i tasken.
- Vi får ofte en sodavand efter kampen, og indimellem er der også lidt pizza. Men jeg har aldrig siddet alene i min Mercedes på vej hjem fra kamp i svedigt tøj med sodavand og pizza på passagersædet. Det har jeg prøvet nu.