LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frederik T. Sørensen

Kanté får lov til at blive væk

I tilfælde af, at Premier League-sæsonen bliver genoptaget, ser Chelsea ud til at måtte undvære midtbaneprofilen Kanté.
Det lader ikke til, at Chelsea kommer til at gøre brug af midtbaneslideren N’Golo Kanté, hvis sæsonen genoptages. Han har fået dispensation af manager Frank Lampard til at blive væk, meddeler Sky Sports på deres hjemmeside.

I første omgang blev det meddelt, at den franske verdensmester fik lov til at blive hjemme, da Chelsea og resten af Premier League-holdene genoptog holdtræningen tirsdag, men nu ser det altså ud til at gælde for resten af sæsonen. Kanté skulle angiveligt frygte de konsekvenser, det måtte have at vende tilbage til træningen i London-klubben.

Det meddeles yderligere, at Kanté har både Lampard og Chelsea-ledelsens fulde støtte, og at han har fået lov til at fortsætte hjemmetræningen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder