Officielt: Dortmund og Chelsea forlænger med vigtige spillere
Forlængelserne er begge blevet offentliggjort på sociale medier.
Chelsea og Dortmund har begge annonceret hver sin forlængelse, hvor der henholdsvis er tale om Olivier Giroud og Lukasz Piszczek - ved begge kontrakt-fornyelser er der tale om en forlængelse på et enkelt år. Forlængelserne er bl.a. blevet offentliggjort på Twitter.
Chelsea har udnyttet en klausul i den 33-årige franskmands kontrakt, hvor de på deres officielle hjemmeside efterfølgende forklarer Girouds vigtige rolle i indeværende sæson. Han overtog angriber-positionen, da Tammy Abraham blev skadet, og London-klubben kalder de efterfølgende præstationer fra Giroud for 'signifikante bidrag'.
Dortmund er på den anden hånd blevet enige med 34-årige Piszczek om kontraktforlængelsen på et år. Forlængelsen betyder, at polakken vil opnå hele 11 sæsoner for Dortmund, inden han ved kontraktudløbet i 2021 lægger støvlerne på hylden. I denne sæson har forsvarsspilleren fået hele 21 kampe ud af 26 mulige, og beskrives af klubben på deres officielle hjemmeside som en absolut lederfigur for holdet.