LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frederik T. Sørensen

Milan-angriber: Jeg kan give mere

Milan-opholdet har ikke været rosenrødt indtil videre for angriberen, der selv mener, at han kunne have præsteret bedre.
AC Milan valgte i sommer at spendere 176 millioner kroner på Lille-angriberen Rafael Leão.

Den 20-årige portugiser havde på det tidspunkt scoret otte mål i 26 kampe for det franske mandskab, hvilket var nok til at overbevise Milan, men heller ikke her har Leão fået hul på målbylden for alvor, da det blot er blevet til to mål i 22 kampe for milaneserne.

Leão selv mener da også, at han burde have præsteret bedre i den tid, han har været i klubben.

- Jeg prøvede at hjælpe dem (Milan, red.) gennem mine kvaliteter, men i sæsonens løb er der øjeblikke, hvor andre er stærkere, og hvor du bliver nødt til at være tålmodig. Holdet kommer før individet, og det er vigtigt at være klar, når man bliver sat på prøve, har angriberen udtalt til Sky Italia og fortsætter:

- Jeg kan give mere og gøre mere. Jeg ved, hvad jeg stadig kan give, jeg tror på mig selv. Italien var en ny oplevelse for mig og en ny liga, men jeg føler, at jeg har udviklet mig meget fra et taktisk perspektiv, og jeg er selvsikker i forhold til denne og næste sæson.

For fremtiden er Leão fuld af forhåbninger og vil helst bevise sit værd, hvor det virkelig gælder.

- Jeg kan ikke lide at love noget, men jeg foretrækker at svare igen på banen. Jeg lover dog at give alt for den her trøje, og jeg spørger vores tilhængere om at støtte os i hårde tider, som jeg allerede har gjort flere gange i år. Vi vil bringe Milan tilbage til Europa, til det sted klubben fortjener - de store scener. Vi er AC Milan, fortalte angriberen videre.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder