LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Inter og kroat ikke enige om ny kontrakt

Inter og Marcelo Brozovic har svært ved at nå til enighed om en ny kontrakt.
Mediet FCInterNews meddeler, at Inter forhandler med Marcelo Brozovic om en ny kontrakt. Spilleren og klubben har dog svært ved at nå til enighed om en forlængelse.

Der er markant afstand mellem de to parter, når det kommer til kroatens løn. Spilleren, og hans agent, vil gerne have 45 mio. kroner om året i løn. Lige nu tjener Brozovic 26 mio. kroner om året. Derudover ønsker Inter at inkludere en frikøbsklausul i en eventuel ny kontrakt. Den nuværende kontrakt indeholder en frikøbsklausul på 450 mio. kroner. Efter sigende leger Inter med tanken om at få en endnu højrere klausul indlemmet i aftalen, som skal skræmme eventuelt interesserede klubber væk.

27-årige Brozovic har været ejet af Milano-klubben siden januar 2016. For Inter har han 186 førsteholdskampe. Kroatens nuværende kontrakt udløber i sommeren 2022. En mulig ny kontrakt menes at have udløb i sommeren 2024.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder